Mood Mixer i LEGO® House: Ny interaktiv oplevelse lærer børn om følelser

Mood Mixer i LEGO® House: Ny interaktiv oplevelse lærer børn om følelser 

Med Mood Mixer har LEGO® House skabt en både underholdende og inspirerende oplevelse, som lærer børn om følelser – og om hvordan deres humør påvirker andre mennesker. Mood Mixer kombinerer den fysiske og den digitale leg på en innovativ måde, hvor de fysiske figurer, som børnene bygger, kommer til live i et digitalt univers. 

Med den helt nye interaktive oplevelse, som bærer navnet Mood Mixer, er der skabt den første helt nye aktivitet i LEGO House, siden huset åbnede i 2017. Aktiviteten er etableret i husets gule oplevelseszone, hvor den emotionelle leg er i fokus. 

Mood Mixer sætter gang i kreativiteten hos børnene og kickstarter samtidig en sjov og inspirerende samtale om humør og følelser – både barn og barn imellem og mellem børn og voksne. 

Kombinerer det fysiske og det digitale legeunivers 

I praksis går Mood Mixer ud på, at man bygger sin egen LEGO figur, som man så giver et bestemt humør. Derefter kan figuren scannes via et interaktivt armbånd – og pludselig bliver éns fysiske figur bragt til live i et digitalt univers. 

Dermed forener Mood Mixer på innovativ vis det fysiske og digitale legeunivers, som børn først og fremmest kender som to adskilte størrelser. 

Figurerne, der bliver skabt, udtrykker desuden ikke blot det enkelte barns følelser. De forskellige figurer vil nemlig også påvirke hinandens humør. 

En oplevelse, der giver stof til eftertanke hos børnene 

”Med Mood Mixer har vi skabt en oplevelse, som rummer så meget mere end blot en sjov oplevelse i nuet. Den giver nemlig stof til eftertanke, når børn pludselig får en helt anden bevidsthed om deres egne følelser, og hvordan deres humør påvirker andre mennesker,” forklarer Mike Ganderton, som er Head of Experience Development hos LEGO House. Han uddyber: 

”Det, at éns følelser og humør ændrer sig, er selvfølgelig et emne, man sagtens bare kan snakke om. Men når man får lov til at udforske og lege med følelser på den måde, som Mood Mixer muliggør, sætter det sig fast på en helt anden måde – og måske man endda vil forlade LEGO House med en smule højere emotionel intelligenskvotient, end da man ankom?” 

Jesper Vilstrup, som er administrerende direktør for LEGO House, uddyber: 

”Vi er meget begejstrede for Mood Mixer. Det er en fantastisk oplevelse, som med sikkerhed vil begejstre LEGO fans i alle aldre. Flere forskellige teknologier er blevet inkorporeret i Mood Mixer, men det, der møder børnene, er en intuitiv, sjov og endda rørende oplevelse, som er lige til at gå til. Derudover er den fyldt med utrolig mange kreative udfoldelsesmuligheder, præcis ligesom ethvert LEGO sæt har været det siden LEGO klodsens opfindelse tilbage i 1958.” 

Mood Mixer kan opleves i LEGO House allerede nu, og køber man sine billetter online, sparer man 50 kr. pr. person. Børn under 3 år kommer gratis ind. 

For yderligere information, kontakt venligst: 
Anja Linnet · anja@have.dk · 22 65 53 48 

Tre sjove facts om Mood Mixer 

  • Lyddesignet i oplevelsen er designet af Paw Lagermann, som de fleste vil kende som halvdelen af den succesfulde popduo, Infernal. 
  • Mood Mixer-figurernes dansende bevægelser er skabt ved hjælp af et hold professionelle dansere og ’motion capture’-teknologi. 
  • Ligesom alle andre oplevelser i LEGO House blev Mood Mixer først bygget i LEGO klodser, inden den blev omsat til den avancerede teknologiske oplevelse. 
Mood Mixer legeoplevelse

   
Download billede

Den nye Mood Mixer legeoplevelse. 

© LEGO House  

Byg dit humør i Mood Mixer

   
Download billede

Byg dit humør 

© LEGO House  

Scan din figur i Mood Mixer

    
Download billede

Scan din figur og humør ind i Mood Mixer

© LEGO House  

Mood Mixer med forskelligt humør

    
Download billede

Glad, fjollet, sur eller trist! 

© LEGO House