Book-LEGO-House-Skolebesøg

Priser og booking

Ønsker du at booke ét af vores skoleprogrammer? Så har du mulighed for at gøre det her på siden når vi åbner op for nye skolelektioner. Bemærk, at det ikke er muligt at besøge LEGO® House til den særlige skolepris uden forhåndsbooking.

Skolebookingen for efteråret/vinter åbner den 14. maj 2024 kl. 10:00.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på schools@LEGOHouse.com eller +45 8282 0400.

LEGO House skoleprogram - priser

Pris

Skoleprogrammet tilbydes kun til danske skoleklasser i Danmark. Prisen for et skolebesøg er 3000 DKK inkl. moms pr. klasse og inkluderer maksimalt 30 elever og tre lærere.

Betalingen foregår via faktura, hvilket betyder, at det ikke er muligt at betale besøget gennem klassekasser eller lignende. Fakturaen vil blive sendt til skolen inden besøget. Det er vigtigt, at I angiver skolens EAN- eller CVR-nummer samt skolens e-mailadresse ved bookingen.

Welcome To LEGO House

Praktisk før du booker

Antal elever og lærere

Et skolebesøg i LEGO House inkluderer én skoleklasse op til 30 elever og 3 lærere. Ønskes der flere lærere med, bedes I om at sende en e-mail efter bookingbekræftelsen, da disse vil blive faktureret som en fuldt betalende voksen jf. gældende entrépriser. Der skal mindst én lærer med på besøget, den anden må gerne erstattes af en forældre.

Prisen er gældende for en hel klasse, uanset størrelse. Det er desværre ikke muligt at slå flere klassetrin sammen grundet de faglige hensyn til elever og facilitator.

Såfremt ovenstående ikke kan overholdes, forbeholder LEGO House sig retten til at sende ekstra udgifter for skolebesøget i LEGO House. 

Inden du booker

Bemærk at vi skal bruge flere oplysninger fra dig når du booker. Det vil derfor være en god idé at indsamle disse inden booking: skolens EAN eller CVR-nummer, skolens e-mailadresse som fakturaen skal sendes til, og alle deltagernes fornavne, så vi kan klargøre jeres armbånd forud for besøget.

Klasser med særlige behov

For at give jer den bedste læringsoplevelse, tilbyder vi klasser med særlige behov, en unik oplevelse der er tilpasset netop jeres klasse. Af hensyn til vores forberedelse, bedes I angive som kommentar i bookingen, at I er en klasse med særlige behov, og gerne hvilke hensyn I har brug for, at vi tager på dagen.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at slå flere klasser sammen grundet de faglige hensyn til elever og facilitator. Skulle du være det mindste i tvivl, er du velkommen til at sende en mail til Schools@LEGOHouse.com.

Bemærk at skoletilbuddet kun er gældende for elever der aldersmæssigt er svarende til 1.-6. klasse.

Udforsk andre områder