LEGO® Inside Tour 2026

Tre dage du aldrig vil glemme

LEGO® House, Home of the Brick, tager dig med på en uforglemmelige rejse over tre dage, hvor du kan opleve LEGO Koncernen indefra. Oplev LEGO grundlæggeren Ole Kirk Kristiansens hjem, hvor det hele startede og fordyb dig i vores unikke historie på en guidet rundvisning af vores historikere. Få en eksklusiv guidet rundvisning på fabrikken i Billund og se produktionen af LEGO klodser i alle former og farver. Deltag i en byggesession med LEGO designere og få en helt særlig shoppingoplevelse.

Varighed: Tre dage

Pris: DKK 25000​

2026 datoer: 25-27 Marts, 15-17 April, 20-22 Maj, 1-3 Juni, 17-19 Juni, 9-11 September, 30 September- 2 Oktober, 28-30 Oktober, 11-13 November, 2-4 December​

Tilmelding er lukket: Tilmeldingen til LEGO Inside Tour 2026 er lukket. Tilmeldingen var åben fra den 14. til den 17. oktober 2025 og lukkede den 17. oktober kl. 10.00 CEST.

Følg med på denne side for mere information omkring tilmelding til LEGO Inside Tour 2027.

Bemærk: ​

  • Al kommunikation på LEGO Inside Tour foregår på engelsk.​
  • Touren inkluderer tre overnatninger på Hotel inkl. morgenmad. ​​
  • Alle måltider, drikkevarer og snacks er inkluderet, mens du deltager I LEGO Inside Tour.​​
  • LEGO Inside Tour deltagere har mulighed for at tilkøbe LEGO House årskort, samt LEGOLAND® billetter til favorabel pris.​​
  • Du skal være fyldt 12 år for at deltage. Gæster mellem 12 og 17 år skal være i selskab med en voksen.​​
  • Vi gør, hvad vi kan, for at tage hensyn til dine foretrukne datoer, men på grund af stor efterspørgsel forbeholder vi os retten til at tildele dig en bestemt dato for din LEGO Inside Tour.​​
  • Rejseudgifter til og fra Billund og eventuelle yderligere overnatninger på Hotel LEGOLAND er ikke inkluderet i prisen og skal arrangeres på eget ansvar.

lit_lego-byg.jpg

Tilmelding

Du tilmelder dig LEGO Inside Tour her på siden. Når tilmeldingen er åben, vil der være et link tilgængelig øverst på siden, som fører dig til en online tilmeldingsformular. Tilmelding kan ske i det specifikke tidsrum, som oplyses på denne side. Det er kun komplet udfyldte tilmeldingsformularer med alle relevante oplysninger på engelsk, sendt af en voksen (+18 år), som kommer i betragtning. Tilmelding til LEGO Inside Tour er ikke ensbetydende med, at du får en plads, da efterspørgslen er stor, og derfor vil det desværre ikke være alle tilmeldinger vi kan imødekomme.

Ønsker du at deltage sammen med venner, familiemedlemmer eller andre, er det nødvendigt, at I tilmelder jer samlet. Du kan tilføje op til fem personer i tilmeldingsformularen. Vil du tilmelde en anden end dig selv, er det vigtigt, at du udfylder formularen med den ønskede deltagers information. Du kan eventuelt skifte e-mailadresse og telefonnummer ud med dine egne, hvis du ønsker, at kommunikationen skal gå gennem dig.

Transport

Det er dit eget ansvar at arrangere transport til og fra Hotel LEGOLAND i Billund. Billund har en international lufthavn: www.billundlufthavn.dk, hvorfra der er få minutters kørsel til Hotel LEGOLAND. Der er let adgang til taxa fra lufthavnen. Du kan også køre med offentlig transport fra København, og du kan let booke din billet via DSB på www.dsb.dk.

Udforsk andre områder

LEGO Fan Tour

Har I lyst til at tilbringe en dag bag kulisserne bag mest spændende steder i LEGO Koncernen? Så deltag i en af de få eksklusive endagsture.
SE MERE

LEGO House Brick Tour

Få den ultimative LEGO House oplevelse i en mindre gruppe med egen turguide.
SE MERE

Kommende events i LEGO House

Se kommende aktiviteter og events i LEGO House og find lige den begivenhed, der passer jer bedst.
SE MERE