Gul Zone: Giv dine LEGO klodser liv - Udforsk - Tag på rundtur i alle oplevelseszonerne! - LEGO® House
besøg gul zone I LEGO House

Velkommen til Gul Zone

Det at forstå vores følelser, sætte ord på dem og ikke mindst være herre over dem, hjælper os med at opbygge selvtillid og tage kloge beslutninger i livet. Heldigvis er leg en fantastisk måde at øve sig på.

Her får du rig mulighed for at træne dine følelsesmæssige kompetencer. For eksempel når du bygger havdyr i Fish Designer, fyrer op for stemningen i Critter Creator eller finder lidt fred og ro i Flower Artist.

Udforsk alle de sjove ting, du kan prøve i Gul Zone!

Fish Designer

Hva’ for en fisk? I den award-vindende oplevelse, Fish Designer kan du bygge din helt egen LEGO® fisk, scanne den og slippe den løs i det store akvarium. Kan du mon bygge et havdyr, der er smukkere end en regnbuepapegøjefisk eller farligere end det legendariske søuhyre Kraken? Og gad vide hvordan din skabning kommer ud af det med de andre væsner i vandet?

Byg din egen fisk og slip den løs i det store akvarium

Critter Creator

Krible krable! I Critter Creator kan du bygge dit eget LEGO insekt og se, hvordan det kommer til live, når det hopper, hinker, kribler, krabler og vover sig ud i vilde dansetrin. Prøv at ændre udtrykket på dit insekt og se, om det også ændrer opførsel. Det beviser bare, at små dyr også har følelser – eller i hvert fald har vores LEGO insekter det.

I LEGO House er der mulighed for at træne dine følelsesmæssige kompetencer

Flower Artist

Flower power. Tag en slapper i blomsterhaven, og nyd den smukke udsigt til Tree of Creativity. Det er også her, du kan bygge LEGO blomster og plante dem på LEGO engen.

byg LEGO blomster og plant dem på LEGO engen
Slap af i blomsterhaven i Gul Zone i LEGO House

LEGO® DUPLO® Mood Builder

Byg stemningen op. Det er sjovt for både børn og voksne at bygge dyr og udstyre dem med ansigtsudtryk. Samtidig er det en god mulighed for at tale om empati og følelser. Brug DUPLO® klodserne med de forskellige ansigtsudtryk. Hvorfor er frøen bange? Og hvordan kan vi opmuntre den nedtrykte snegl?

Hvor LEGO klodser vokser på træer

Udforsk andre områder

Planlæg og byg jeres egen by i LEGO House Blå Zone

Blå Zone – Leg med logikken

I Blå Zone sætter vi logikken på prøve. Grib chancen og spring ud i rollen som by-arkitekt. Det er også her, I finder Robo Lab, hvor I kan redde mammutterne, der er frosset fast i isen.
Køb billet til LEGO House

Køb billetter på forhånd

Når du køber dine billetter på forhånd, sparer du 30 DKK pr. billet. Og er sikker på at få plads!
LEGO historien på et øjeblik

History Collection – en utrolig fortælling

Historien om det lille snedkerværksted i Billund, der blev til et verdenskendt varemærke, er ikke én – men mange historier. 
× We use cookies for storing your selections on our website as well as compiling statistics and personalising our marketing efforts. If you click to proceed on the website, you accept our use of cookies. This website is owned and maintained by LEGO System A/S, Denmark Læs mere