Offentligt område - Besøg LEGO Square, Tree of Creativity, LEGO Store og restuaranterne - Hvad er LEGO House? Tag på rundtur her! - Udforsk - Tag på rundtur i alle oplevelseszonerne! - LEGO® House
Offentlige områder i LEGO House

Gratis aktiviteter og oplevelser i LEGO® House

LEGO® Square er forhallen i LEGO House. Midt i rummet kan du få et glimt af en af verdens største LEGO modeller: Tree of Creativity. Fra LEGO Square har du gratis adgang til LEGO Store, de tre restauranter og LEGO Forum. På LEGO Square finder du også garderobe og billetmaskiner, hvor armbånd til Oplevelseszonerne kan afhentes.

Ejerfamilie bygget i LEGO klodser

Tree of Creativity

Midt i LEGO House står en af verdens mest ikoniske LEGO modeller - over 15 m høj og spækket med detaljer og overraskelser, så selv den allermest garvede LEGO entusiast ikke kan undgå at blive imponeret over kreativiteten i træet.

Oprindeligt havde holdet bag modellen flere ideer til modeller, men i sidste ende var det træet, der vandt, fordi ideen var så stærk. Basen og rødderne af træet repræsenterer LEGO Koncernens fundament i trælegetøj og øverst er LEGO minifigurer ved at bygge nye grene ved hjælp af en gigantiske kran. Lidt ligesom LEGO House blev bygget.

Den unikke LEGO model er konstrueret af 6.316.611 standard LEGO klodser og tog ikke mindre end 24.350 timer at samle.

Tree of Creativity er en af verdens største LEGO modeller - og ubetinget en af de mest komplicerede. Bygget af mere end seks millioner LEGO klodser.

Interview med arkitekt Bjarke Ingels

LEGO® House er et supervigtigt projekt – ikke kun for BIG og mig personligt, men for millioner af mennesker over hele verden.”
– Bjarke Ingels.

Ifølge Ingels var ideen med LEGO House at skabe “en sky af sammenhængende LEGO klodser… helt bogstavelige manifesteringer af de uendelige muligheder i LEGO klodsen.” 21 hvide klodser er stablet oven på hinanden og kronet med den karakteristiske Keystone. De enorme klodser skaber ikke kun rum til indendørsaktiviteter men også til en overdækket offentlig plads samt en hel række forbundne terrasser og legepladser, som gæster kan udforske og nyde. På den måde kan LEGO House nydes og bruges af både fans, der kommer for at opleve LEGO historien og af de lokale borgere og besøgende til Billund.

Banebrydende dansk arkitektur

Alene arkitekturen gør LEGO House til en unik attraktion. Keramikfliserne, der beklæder væggene både indvendig og udvendig, er designet i forstørret LEGO klods-skala og med LEGO farver, og vi måtte skjule 1960 tons stålbuer inde i konstruktionerne for at skabe illusionen af 21 svævende LEGO klodser. Det er næsten lige så meget som 1/3 af Eiffeltårnet!

Det offentlige område i LEGO house
Leg løs på på de gule trappe op til terrasserne på LEGO House

Masser af mulighed for leg på og omkring LEGO® House

Ni terrasser – ni legepladser
På de forskudte terrasser rundt om i LEGO House® ligger kreative legepladser for børn i alle aldre.
Her finder I både en undervandsbåd, der er gået på grund, en spektakulær kamelgynge importeret direkte fra ørkenen og en surftur i hajfyldt farvand. Og det er  bare nogle af oplevelserne.

Legepladserne er anlagt som små oplevelsesscenarier, hvor der kan brændes noget krudt af. Der er fri entre til legepladserne.

Tre pladser til leg og aktiviteter
Rundt om LEGO House ligger tre pladser:

Ole Kirks Plads er opkaldt efter LEGO virksomhedens grundlægger. Herfra er der direkte adgang til hovedindgangen i LEGO House.

Byens Plads tilhører formelt Billund by og vil blive brugt til offentlige aktiviteter i byen.

Ved Bækken er et skønt rekreativt område, hvor der er mulighed for leg og afslapning i grønne omgivelser. 
 
nyd tagterrassen på toppen af LEGO House
Nyd udsigten fra den offentlige grønne terrasse

Udforsk andre områder

Leg med uendelige muligheder, i rød zone  i LEGO House

Oplevelseszonerne i LEGO® House

Masser af sjov venter jer i de fire Oplevelseszoner samt Masterpiece Gallery og History Collection.
Familierestauranten MINI CHEF er en helt unik madoplevelse fuld af LEGO leg

Er I sultne?

I LEGO House er der tre forskellige spisesteder, som kan stille sulten hos både løver og småfugle.
Vind billetter til LEGO House

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vind billetter til LEGO House

Vi udlodder 10 Oplevelseszone-billetter hver måned til nye medlemmer. Tilmeld jer og få alle nyheder direkte i indbakken.
× We use cookies for storing your selections on our website as well as compiling statistics and personalising our marketing efforts. If you click to proceed on the website, you accept our use of cookies. This website is owned and maintained by LEGO System A/S, Denmark Læs mere