Blå Zone: LEGO design og teknologi - Udforsk - Tag på rundtur i alle oplevelseszonerne! - LEGO® House
Oplev blå zone i LEGO House

Velkommen til Blå Zone

Døgnet rundt bruger vi vores logiske sans og kognitive kompetencer til at forstå verden omkring os. Det er takket være disse kompetencer, at vi løser komplekse problemer, husker ting og lærer nyt.
Gør dig klar til at træne dine kognitive kompetencer, når du programmerer robotter i Robo Lab, planlægger en hel by i City Architect, eller når du bygger køretøjer, der udfordrer tyngdeloven i Test Driver.

Udforsk alle de sjove ting, du kan prøve i Blå Zone!

Bag kulissen
Test Driver er en af de tre aktiviteter i Blå Zone. Mød folkene bag Test Driver og hør, hvad der skal til for at lave den ultimative aktivitet.

Robo Lab

Bliv robotkommandør. Tag kontrollen over en af de arktiske opdagelsesrobotter. Naviger gennem terrænet, red LEGO® minifigurerne og befri mammutterne, der er frosset fast i isen. Nøglen til succes er at bevare det iskolde overblik. I Robo Lab bliver du klogere på, hvordan robotter hjælper os med at udføre opgaver, som vi mennesker ikke kan klare. Men selv de smarteste robotter har brug for et klogt menneske til at styre dem.

Byg robotter og red mammutterne i isen i LEGO House Blå Zone
Efterlad venligst dårligt humør og voksenrationale udenfor døren

City Architect

Styr byens puls. I City Architect kan du ændre livet i byen ved at tilføje dine egne konstruktioner. Storbylivet er aldrig kedeligt – der sker noget på hvert et gadehjørne. Når en ny bygning eller park skyder op, ændres byens rytme.

Planlæg og byg jeres egen by i LEGO House Blå Zone

Test Driver

Fuld fart over feltet. Byg dit eget unikke LEGO® køretøj, og test det på en af de udfordrende baner. Hastighed, aerodynamik, sikkerhed og effektivitet er alle nødvendige parametre, som skal være i perfekt balance i Test Driver oplevelsen. Juster, ret til og test igen, indtil du er tilfreds med resultatet.

Fuld fart over feltet i blå zones Test Driver
Fuld fart over feltet i blå zones Test Driver

LEGO® DUPLO® Train Builder

Futtog til tiden. Nu skal skinnerne lægges og lasten læsses på LEGO® DUPLO® togene! Byg en togbane, og flyt godset fra et sted til et andet. Det lyder måske simpelt, men for en ung hjerne under udvikling er det en stor opgave. Giv en hjælpende hånd, hvis tingene kører af sporet.

Byg en togbane, og flyt godset fra et sted til et andet

Udforsk andre områder

Dyk ned i de utallige LEGO minifigurers liv i World Explorer i Grøn zone

Grøn Zone – Leg med andre

I Grøn Zone gælder det de sociale færdigheder. Forestil jer et LEGO® univers bygget i LEGO minifigur-skala. Eller hvad med at instruere jeres helt egen LEGO film?
Leg med uendelige muligheder, i rød zone  i LEGO House

Rød Zone – Leg med kreativiteten

Slip de kreative kræfter fri i Rød Zone, og brug LEGO® klodserne, når du bygger dine vildeste ideer. 
I LEGO House er der mulighed for at træne dine følelsesmæssige kompetencer

Gul Zone – Leg med humøret

I Gul Zone er der smæk på følelserne, når man fx puster liv i ens helt egne LEGO® dyr. Byg fisk og edderkopper, frøer, snegle og andre kryb, der på magisk vis kribler og krabler.
× We use cookies for storing your selections on our website as well as compiling statistics and personalising our marketing efforts. If you click to proceed on the website, you accept our use of cookies. This website is owned and maintained by LEGO System A/S, Denmark Læs mere